Herning
Om klinikken i Herning
Den 18. august 1966 åbnede den dengang 27-årige Bendt Østergaard sin tandlægeklinik i Nørregade 50. Klinikken blev først indrettet med to behandlingsrum, men efter kort tid blev kontoret ryddet og et tredje behandlingsrum etableret pga. stor tilgang af patienter.
I 1982 indgik Bendt Østergaard partnerskab med sin daværende assistent Erik Engstrøm og sammen drev de tandlægeklinikken frem til 2002. Her overtog Bendt Østergaards søn, Niels Østergaard, sin fars andel.
I dag driver Niels Østergaard, Peter Pade, Lise-Lotte Pade og Peter Hovmøller klinikken i fællesskab.
I stueetagen har Bendt Østergaards mor, Anna Østergaard, boet siden 1941, og hun bor der stadig i en alder af 98 år.