Rodbehandling

Tandnerven ligger i et hulrum i midten af tanden. Smerter fra følsomme eller revnede tænder kan i nogle tilfælde skyldes, at nervevævet er blevet betændt. Smerten kan i disse tilfælde kun fjernes, hvis man rodbehandler tanden.

Når tandlægen foretager en rodbehandling på en tand, fjernes det betændte nervevæv i tanden og det hulrum der derved opstår fyldes ud med et rodfyldningsmateriale. Herefter forsynes tanden med en plastfyldning.

En rodbehandlet tand vil ofte være svækket efter rodbehandlingen og det vil derfor ofte efter en observationsperiode være nødvendigt at sætte en krone på den rodbehandlede tand for at forstærke den.

Læs mere om rodbehandlinger på Tandlægeforeningens hjemmeside